Til forsiden
Shoppingområder

Du behøver blot at spadsere en tur gennem Århus for at mærke byens puls pumpe, se bristende bæreposer for at forstå hvorfor, byen er kåret som Nordens bedste shoppingby. Her er alt, hvad et købelystent hjerte begærer – trendy tøjbutikker, udsøgte delikatesser, små designshops og skønne stormagasiner.

Strøget i Århus

Strøget i Århus:
Til dig der vil have det hele!
850 meter med 150 spændende butikker på begge sider, som er klinet op ad hinanden. Strøget i Århus strækker sig fra Bruun's Galleri bag Banegården til Store Torv ved Århus Domkirke. Afsæt mindst et par timer, hvis du også skal nå et par afstikkere på torvene Store Torv og Lille Torv samt de omkringliggende gågader, Frederiksgade og Sct. Clemens Stræde. Der er varme i strøget, så om vinteren undgår du sne og sjap på strøget.

Latinerkvarteret i ÅrhusLatinerkvarteret:
Designertøj og brugskunst til individualister
Hvis det ikke var for den særegne skandinaviske stemning (og det danske vejr) i byens ældste område, skulle man tro, at man befandt sig i Sydeuropa. Atmosfæren er livlig, cafeerne fyldte, gaderne er snævre og brostensbelagte, hvilked danner de perfekte rammer for områdets små, smarte unikabutikker. Tag dig tid og gå på opdagelse i dette slaraffenland af beklædning og brugskunst.

Frederiksbjerg kvarteret:Frederiksbjergkvarteret:
For feinschmeckere og gourmeter

Hvis du er en livsnyder af rang, så skylder
du dig selv at besøge M.P. Bruunsgade, Jægergårdsgade og Frederiks Allé, som alle
er i rivende udvikling og hele tiden lokker nye
forretningsdrivende til.

Lokalt kaldes området ”Århus’ spisekammer” – og med rette. Her er skønne specialshops med kvalitetsfødevarer, design – og delikatessebutikker. De ligger side om side med charmerende cafeer, klassiske værtshuse og skønne spisesteder

VestergadeVestergade:
Til den stilbevidste og målrettede shopper

Denne fine gade i centrum af Århus, sætter
med sine velholdte facader scenen for en smuk shoppingoplevelse. Her kan du finde næsten alt.

Til den kvalitetsbevidste er her lækre lingeri – og tøjbutikker. Til aktive personer er dette gaden til at finde alt udstyr til sport, og er du gadgetfreak, så er der også frit valg på alle hylder.

Halvvejs nede i gaden kan du gå hen ad Grønnegade og slå et smut ned ad den idylliske Møllestien med de yndige, gamle huse.

Butikker i Århus


Spændende
butikker 
i Århus

Skønne stormagasiner og smarte shoppingcentre

Bruuns Galleri 
City Vest 
Illums Bolighus  
Magasin
Storcenter Nord 
Salling

Skandinaviens største Bazar

Bazar Vest -  er et et stort multietnisk indkøbscenter i det vestlige Århus.

Her er eksotiske forretninger – dagligvarer, specialiteter fra andre lande, restauranter og spisesteder med anderledes oplevelser, etniske specialiteter og meget mere.

Gør dit indkøb til en oplevelse!

Søg overnatning & oplevelser

VISITAArhus Banegårdspladsen 20 8000 Århus C +45 87 31 50 10 KONTAKT