Til forsiden
Rundvisninger i Aarhus

Aarhus byder på anerkendte museer, interessante bygningsværker og kirker og en fantastisk beliggenhed ved skov og strand.

Få en guide med på en rundvisning og dyk ned i historien, og få en anderledes og personlig oplevelse af de mange perler i Aarhus.

Turforslag

Aarhus i middelalderenVor Frue Kirke
I krypten under kirken findes en hel sensation – nordens ældste hvælvede kirkerum fra ca. 1060, glemt og genfundet ved en tilfældighed. I klostergården kan man stadig fornemme de messende dominikanermunkes skridt.


Aarhus DomkirkeAarhus Domkirke
800 år af Danmarks kirkehistorie rulles op i Danmarks længste kirke. Blandt skattene er mange spændende kalkmalerier, altertavlen fra 1479 og et af Danmarks flotteste barokmindesmærke over Constantin Marselis.
Arkitektur i AarhusAarhus Rådhus 
Arne Jacobsens funktionalistiske perle fra 1941 byder udover fine arkitektoniske rum og detaljer også på en fantastiske udsigt over byen fra tårnet, og indsigt i byens styre.
Den Gamle ByDen Gamle By
Oplev hverdagen i de gamle huse og om livet i de snævre gader. Mød fortidens mennesker, se deres stuer og køkkener og de 75 historiske bygninger, boliger, butikker og værksteder.
ARoSARoS Aarhus Kunstmuseum 
Sig goddag til BOY og få et indblik i museets arkitektur og spændende samlin-ger. Her er oplevelser fra den ældre kunst til det helt moderne, og til installationerne i de ni rum i kælde-ren. Nyd udsigten fra toppen af bygningen. 
Moesgård Museum i AarhusMoesgård
Forhistorisk Museum

Her møder du 
Grauballemanden og hører om hans liv og den tid han levede i. Om Danmarks forhistorie, vikingerne og om stenalderen, og oplev de udendørs spændende forhistoriske minder.
Havnerundfart i bus

En havnerundfart tager gæsterne med på en spændende rundtur på Aarhus Havn, hvor også det lukkede havneområde besøges.

Turen giver et godt indtryk af de mange aktiviteter, der foregår på Aarhus Havn - som er en af Nordeuropas største havne og byens største arbejdsplads.

Under hele turen fortæller en guide om de virksomheder, der passeres og de aktiviteter, der foregår på havnen. Guiden vil på turen også komme ind på planerne for udvidelsen af Aarhus Havn.
Byens mange specialmuseer
  • Tag på opdagelse i medicin-og videnskabshistorien på Steno Museet
  • Oplev Århus under den tyske besættelses 1940-45 på Besættelsesmuseet
  • Kvindernes liv og virke får man indblik i på Kvindemuseet i Danmark
  • Vikingemuseet tager os med tilbage til byens tidligste historie
Kontakt VisitAarhus Incoming
Telefon +45 8731 5011

Byvandring

I juli og august er
der guidede byvandringer
i Aarhus

Eksempel på en byrundtur i bus

På denne byrundture vil gæsterne blive præsenteret for mange af byens seværdigheder. Købstadsmuseet “Den Gamle By”, som er Jyllands største museum, besøges.
 
Der køres gennem de ældre smukke gader, forbi Aarhus Domkirke og ud forbi Aarhus Havn. Universitetet, Rådhuset, Musikhuset, ARoS Aarhus Kunstmuseum og Scandinavia Congress Center passeres.

Der køres videre ud til byens sydlige bydel forbi regent-familiens sommerresidens, Marselisborg Slot og Mindeparken.

Turen kan udvides med besøg på Moesgård Museum, hvor én af museets største attraktioner er Grauballemanden, det eneste fuldstændig bevarede moselig fra jernalderen. 

Eksempel på en omegnstur i bus

På en omegnstur oplever man noget af den smukke natur omkring Aarhus.

Sydtur 
Der køres ud forbi Moesgård, gennem Fulden til Vilhelmsborg og videre forbi Solbjerg- og Stilling Sø. På turen hjemover køres der forbi Constantinsborg Gods.

Nordtur
Nordturen kører nordvest ud af byen til Skejby Sygehus, videre til Lisbjerg og Todbjerg. I Todbjerg besøges den gamle smukke kirke fra middelalderen. Efter besøget går turen over Hårup, Vorre, Segalt, Rodskov og Kaløvig Strandgård, hvor der er mulighed for indlægge en kaffepause. Turen fortsættes langs vandet til Vosnæsgård, derefter Løgten, Skødstrup, Studstrup med det stor kraftværk og Kaløvig Bådehavn. Fra Kaløvig går turen langs vandet til Skæring og Skærings nye kirke, Egå Strand, Nordre Strandvej og tilbage til udgangspunktet Park Allé.