|
|
|
|
Århus er det perfekte udgangspunkt for at besøge Danmarks bedste børneattraktioner, der ligger som perler på en snor rundt om byen. Inden for en radius på max. 60 km ligger 9 forskellige attraktioner af meget høj kvalitet. Til sammen har de opnået 36 stjerner i den ny mærkningsordning for attraktioner.
|
|
Stjernedrys
1 5-stjernet, 7 4-stjernede og 1 3-stjernet attraktion. Det er hvad Århus og byens nærmeste omegn byder på. Det handler om dyr fra alle verdenshjørner i Randers Regnskov (****), Ree Park Ebeltoft Safari (****), Kattegatcentret i Grenaa (****) og Skandinavisk Dyrepark midt på Djursland (****), om spændende historier fra gamle dage i Den Gamle By i Århus (*****), på museerne på herregården Gl. Estrup (****) og på Fregatten Jylland i Ebeltoft (****) og om sjov, ballade og hygge i Djurs Sommerland (****) og Århus’ forlystelsespark Tivoli Friheden (***).
|
|
|
|
|
|
|
|