Til forsiden
Vikingernes Århus

Århus blev grundlagt i vikingetiden, og vi kan stadig finde spor af de mennesker, som valgte at slå sig ned ved Århus Å’s munding.

Gamle gadenavne som Volden og Graven siger noget om byens begrænsning. Det var her vikingebyen havde et bomærke for at beskytte sig mod fjender.

VikingemuseetVikingemuseet
Et af de bedste steder at besøge for at få et indtryk af Århus oprindelige størrelse, placering og tidlige udvikling er Vikingemuseet, som ligger i kælderen hos Nordea Bank på Clemens Torv.
Det er ikke forkert at sige, at Århus’ dåbsattest ligger i denne kælder. Da man gravede ud til bygningen, fandt man mange ting og spor fra vikingetiden ligesom udgravninger på Store Torv har givet mange informationer om byen i vikingetiden.

Vikingetræf på Moesgård MuseumMoesgård Vikingetræf 
Du kan også genopleve vikingernes dagligliv på det store Vikingetræf, som Moesgård Museum afholder på Moesgård Strand hvert år den sidste weekend i juli måned. Her mødes ”vikinger” fra Danmark, Skandinavien og De Britiske Øer og viser deres kunnen inden for våbenbrug, ridning, kunsthåndværk, dagligvarer, mad m.m. Det er farverigt og spændende at gå rundt og se på de forskellige varer, som man kan dufte, smage og købe. Man føler sig hensat til en anden tid.


Vikingesmede FestivalNordisk Vikingesmedetræf
Gnisterne springer fra amboltene, når vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum den sidste weekend i august.

Det er det årlige Nordiske Vikingesmedetræf, hvor smedene demonstrerer et af de allerældste håndværk.




Moesgård MuseumMoesgård Museum
På Moesgård Museum kan du også møde vikingerne, dels i runestenshallen og vikingeudstillingen, dels i den rekonstruerede trækirke – en kopi af en af de første små trækirker i Danmark fra sen vikingetid, samt de rekonstruerede vikingehuse.

Moesgård Museum


VIP partner hos VisitAarhus

HIKUINs blodhævnHIKUINs blodhævn
Et vikingedrama hvor du er hovedpersonen i en mordgåde.

Og så kan vi smykke os som vikingerne.

Museums Kopi-SmykkerButikken Museums Kopi-Smykker i Kannikegade har i samarbejde med danske og udenlandske museer lavet kopier af smykker fra oldtid og vikingetid i bronze, sølv og guld.
VISITAArhus Banegårdspladsen 20 8000 Århus C +45 87 31 50 10 KONTAKT