Til forsiden
Vikingernes Århus

Århus blev grundlagt i vikingetiden, og vi kan stadig finde spor af de mennesker, som valgte at slå sig ned ved Århus Å’s munding.

Gamle gadenavne som Volden og Graven siger noget om byens begrænsning. Det var her vikingebyen havde et bomærke for at beskytte sig mod fjender.

VikingemuseetVikingemuseet
Et af de bedste steder at besøge for at få et indtryk af Århus oprindelige størrelse, placering og tidlige udvikling er Vikingemuseet, som ligger i kælderen hos Nordea Bank på Clemens Torv.
Det er ikke forkert at sige, at Århus’ dåbsattest ligger i denne kælder. Da man gravede ud til bygningen, fandt man mange ting og spor fra vikingetiden ligesom udgravninger på Store Torv har givet mange informationer om byen i vikingetiden. Vikingemuseet gennemgår i 2008 en omfattende renovering, og genåbner for publikum i maj 2008.

Vikingernes ArosVikingeliv i Århus 
På vikingebymarked i weekenden 24. og 25. maj 2008 sker der noget helt ekstraordinært i Århus’ gamle vikingecentrum. Vikingerne vender nemlig tilbage! I samarbejde med vikingekyndige fagfolk fra Moesgård Museum bliver hele den gamle vikingeby til et stort vikingemarked. Langs åen vil der ligge vikingeskibe, og derfra kommer man op til markedspladsen på Bispetorv og Store Torv, hvor man møder gøglere, handlende og omvandrende musikere.

Vikingetræf på Moesgård MuseumMoesgård Vikingetræf
Man kan også genopleve vikingernes dagligliv på det store Vikingetræf, som Moesgård Museum afholder på Moesgård Strand hvert år den sidste weekend i juli måned. Her mødes ”vikinger” fra Danmark, Skandinavien og De Britiske Øer og viser deres kunnen inden for våbenbrug, ridning, kunsthåndværk, dagligvarer, mad m.m. Det er farverigt og spændende at gå rundt og se på de forskellige varer, som man kan dufte, smage og købe. Man føler sig hensat til en anden tid.


Moesgård MuseumMoesgård Museum
På Moesgård Museum kan man ligeledes møde vikingerne, dels i runestenshallen og vikingeudstillingen, dels i den rekonstruerede trækirke – en kopi af en af de første små trækirker i Danmark fra sen vikingetid, samt de rekonstruerede vikingehuse.

Søg overnatning & oplevelser

Sidste weekend i august er der Nordisk Vikingesmedetræf på pladsen foran Moesgårds stavkirke.

Og så kan vi smykke os som vikingerne.

Museums Kopi-SmykkerButikken Museums Kopi-Smykker i Kannikegade har i samarbejde med danske og udenlandske museer lavet kopier af smykker fra oldtid og vikingetid i bronze, sølv og guld.
VISITAArhus Banegårdspladsen 20 8000 Århus C +45 87 31 50 10 KONTAKT