|
|
|
|
International video-, lys-, og installationskunst; spændende, provokerende og anderledes: Hvis du kommer til Aarhus, er et besøg på ARoS og især i de 9 Rum et absolut must!
|
|
|
Kan du godt lide anderledes og spændende kunst, og kan du godt lide at blive provokeret og måske endda lidt skræmt? Så skulle du tage og besøge ARoS Aarhus Kunstmuseum og bevæge dig ned på nederste etage til De 9 rum. De 9 rum er et såkaldt gallery in progress, som er reserveret til international video-, lys- og installationskunst, og hensigten er at indrette ét til to nye rum med kunstværker hvert år. Selve antallet af rum refererer til den guddommelige komedie af Dante, hvor der indgår en rejse gennem de ni kredse i dødsriget: Fra Helvede går opstigningen over Skærsildsbjerget og videre op til det guddommelige lys i Himmerige. Dette afspejles i selve indretningen af museet; fra de 9 rum og mørket og uhyggen i kælderen stiger man til sidst op til det klare dagslys på ARoS’ tagterrasse, hvor der er en fantastisk udsigt over hele byen.
|
|
|
|
|
|