Til forsiden
Gallerier og Kunsthåndværkere

Der er også god grund til at tage en rundtur på byens gallerier, for her sker altid noget. Eller kig ind hos byens kunsthåndværkere, som tilbyder moderne original kunst i alle genre.

Ulrik Witts Hus

Ulrik Witts Hus

Indretningen i flere etager i et charmerende hus fra 1700-tallet gør Ulrik Witts Hus til et helt specielt galleri. Her er Ulrik Witts egne fabulerende, farvemættede malerier sjovt og indbydende udstillet sammen med en række af kunstnerens mange antikviteter. 


Gavlhuset KeramikGavlhuset Keramik

Gavlhuset er et bindingsværkshus fra ca. 1690, som er det ældste hus i Møllestien, og galleriet byder på hånddrejet begittet lertøj. Her er et stort udvalg af f.eks. olivenskåle, hvidløgsrivere, ymerskåle, dejfade og barselspotter, som er lavet efter gamle danske pottemagertraditioner i Gavlhusets eget keramikværksted.

1+1 Textil1+1 textil
"1+1" Textil forhandler unika tekstiler og mindre serieproduktioner. Indehaver Helene Vonsil, som er tekstil designer, vandt Formland Design Award for sin nye pudekollektion, hvor hun designede både tekstil samt pudekollektionen. Besøg 1+1 Textil og se de nye farver indenfor tekstil og smykker, både kæder, armbånd og øringe

24 M (to form)

24M [to form]

"24M" er en spændende værkstedsbutik med salg af egne designs. Stå ansigt til ansigt med designeren bag produktet. Tre kunsthåndværk-ere står bag smykker i naturmaterialer, ædlemetal og produktdesign i genbrugs pap. Møbelarkitekt Thomas Pedersen, er leverandør af bygaven til Clinton og Kofi Annan, Stolen Stingray

Nyholm Cantrell Glas

Nyholm Cantrell Glas

Det ligner et mirakel, når en rødglødende glasmasse pustes og formes til skåle, vaser og skulpturer. Men der skal håndkraft og tekniske færdigheder til, samt et touch af fantasi og kreativitet. Det gør forskellen mellem glasvarer og glaskunst. Århundrede gamle teknikker at skabe original glaskunst i nutidigt design. 

Nr. 4

Nr 4

Nr. 4 er en keramik- og tekstilbutik med 15 kunsthåndværkere. Her er glaskunstnere, keramikere og tekstilkunstneres, som samarbejder om en butik med et bredt udvalg. Kunstnerne selv passer butikken, så det er muligt at møde personen bag hvert enkelt værk og få en snak om designet, materialerne og tankerne bag.

kunsten.nu

er en internetportal for den unge billedkunst og beslægtede kulturelle aktiviteter i Århus og de jyske regioner. På kunsten.nu kan du finde anmeldelser, billedserier, interviews, reportager samt dybdegående temaserier.
VISITAArhus Banegårdspladsen 20 8000 Århus C +45 87 31 50 10 KONTAKT