|
|
|
|
|
West Side Story på Vilhelmsborg
|
|
Parken ved Vilhelmsborg Slot syd for Århus danner hvert år rammen om Vilhelmsborg Festspil. I år byder de næsten 300 amatører på West Side Story med premiere 31. juli.
|
|
Siden premieren i 1957 er Leonard Bernsteins og Stephen Sonheims musical West Side Story blevet opført ikke mindre end 730 gange. Flere af sangene er blevet klassikere – tænk blot på ”Maria”, ”America” og ”I Feel Pretty”. Vilhelmsborg Festspil, som hvert år engagerer mere end 300 amatører på og bag scenen, har i år valgt at opføre West Side Story, der som bekendt er en moderne fortolkning af Shake-speares ”Romeo og Julie”. Igen i år er det Anders Baggesen, der står for iscenesættelsen af historien om den store kærlighed og dens mange forhindringer i en rå og barsk verden. West Side Story spiller i perioden 31. juli – 16. august. Mange gæster vælger at starte aftenen ved Vilhelmsborg med en skovturspakke fra Restaurant Det Gamle Mejeri. Billetter og skovturspakker bestilles på BILLETnet. Vilhelmsborg Festspil
|
Torsdag, juni 26 2008
|
|
|
|
|