Til forsiden
Krydstogtturisme i Århus

Krydstogtturismen er generelt i vækst. Fra en spæd start med 500.000 krydstogtpassagerer i 1970 over 9,5 mio. passagerer i 1998 til 13,4 mio. i 2004 estimeres det, at der også i de kommende år vil være en betydelig vækst, således at antallet af krydstogtpassagerer runder 20 mio. i 2010.

VisitAarhus arbejder tæt sammen med Århus Havn om at tiltrække krydstogtanløb til Århus. Dette samarbejde styrkes i 2009. Århus er medlem af Cruise Baltic, som er et formaliseret samarbejde mellem 27 krydstogthavne, der i fællesskab arbejder for at tiltrække flere krydstogtskibe til de deltagende havne og destinationer i det baltiske område.

Gennem dette samarbejde står det baltiske område meget stærkt i forhold til krydstogtrederierne og de arrangerende bureauer, og resultatet har da også været, at krydstogtturismen i det baltiske område har haft betydelig fremgang i de senere år, både når det gælder antallet af krydstogtanløb og antallet af krydstogtpassagerer. 

Se en liste over foreløbig tilmeldte krydstogtsanløb 2009

Antallet af krydstogtanløb og antallet af passagerer i Århus svinger meget fra år til år: 
År 2004 2005 2006 2007 2008
Antal skibe 15 20 23 16 20
Antal passagerer 17.136 30.514 26.371 18.006 26.000


TILMELD DIG ELLER KONTAKT OS

Kontaktperson:
Vibeke Jørgensen, VisitAarhus Incoming, tlf. 8731 5011

VISITAArhus Banegårdspladsen 20 8000 Århus C +45 87 31 50 10 KONTAKT